Jeg startede til dans, da jeg var 8 år, fordi jeg havde lidt for meget krudt i røven. Siden da har dans været en kæmpe del af mit liv, og jeg har danset mange forskellige stilarter som disco, hiphop, contemporary og showdance.
De sidste fire år har jeg danset showdance på eliteniveau, og nu går jeg ind i mit fjerde år som instruktør hos Ahm Dance Studio.
Noget af det, jeg elsker allermest ved at være instruktør, er at se danserne udvikle sig og blive mere sikre på sig selv. Det betyder også meget for mig at opleve, hvor stor en forskel dans kan gøre for den enkelte – præcis som den har gjort for mig.
På mine hold er det vigtigt, at alle føler sig set, hørt og trygge. Jeg ønsker at skabe et danserum, hvor der er plads til alle, og hvor danseglæde, fællesskab og gode oplevelser er i fokus. For mig er det netop det, der gør, at man glæder sig til at komme til dans uge efter uge.
Jeg glæder mig helt vildt til den kommende sæson og til alle de oplevelser, vi skal skabe sammen!

