Jeg begyndte min danserejse som 11-årig, og siden da har dans været en stor passion i mit liv. Gennem årene har jeg prøvet mange forskellige dansestilarter, men det er især lyrical og contemporary, der har fanget mit hjerte.
For mig er teknik en vigtig del af dansen, da et stærkt teknisk fundament giver de bedste muligheder for både udvikling og for at kunne udtrykke sig frit gennem bevægelse. Derfor lægger jeg stor vægt på at kombinere teknik, musikalitet og danseglæde i min undervisning.
Derudover har jeg danset på flere showdance-hold, og i 2024 var jeg med til at vinde titlen som Danmarksmester i showdance sammen med mit hold.
Senest har jeg arbejdet i Disneyland Paris i Frankrig, hvor jeg har fået værdifuld erfaring i et internationalt og professionelt miljø. Her har jeg udviklet mig både personligt og som performer, og jeg tager mange af de erfaringer med mig ind i undervisningen.
Som instruktør ønsker jeg at skabe et trygt og inspirerende rum, hvor alle føler sig velkomne, og hvor der er plads til både udvikling, fællesskab og masser af danseglæde. Jeg glæder mig til at dele min passion for dansen med mine elever og følge deres udvikling gennem sæsonen.

