Dansen er mit frirum!
Siden jeg var 2 år gammel, har man kunne finde mig i dansesalen med et kæmpe smil på læben.
Dansen har altid været en del af mit liv! Gennem de mange år har jeg primært haft fokus på showdance og moderne og har de seneste år fundet en kæmpe glæde med Hit Fit.
Derudover kan jeg skrive bl.a. ballet, rock n’ Roll, standart/latin og disco på cv’et.
Med showdance har jeg i mange år gået på konkurrencehold – først som juniordanser og senere i voksen rækken, hvor jeg nu danser på Ain’t Your Mama.
For mig er dansesalen et frirum hvor kroppen kan frigøres og glæden finder ind. Jeg har en kæmpe danseglæde, som jeg elsker at dele ud af og håber smitter i dansesalen!
Jeg glæder mig til mange fantastiske timer sammen her hos Ahm Dance Studio!

