Spring til indhold

Laura Bloksgaard

Instruktør

Mit navn er Laura Amalie Bloksgaard, jeg er født i 2001 – og kort sagt, så lever og ånder jeg for dansen! Det er min levevej, min karrierevej, min livsvej og ikke mindst; mit absolutte hjertebarn. Min plads i danseverdenen tog jeg for første gang i mine tidlige teenage-år, hvorefter det hele lynhurtigt tog fart! Fra dag ét har min helt store passion ligget hos softgenrerne – og især contemporary, lyrical, jazz og showdance, hvilket jeg både har undervist og danset på elite konkurrenceplan de seneste år. For mig er dansegulvet et sted med plads til ALLE! Dans er lig frihed, passion, udtryk og glæde – hvorfor det rummer alt fra hygge-dans til store drømme om en karriere på eliteplan – og dét ELSKER jeg. Danselokalet skal være et trygt frirum, hvor hverdagens mange opgaver, følelser og indtryk kan sættes på pause, så der er plads til at slippe kontrollen og derved bare at give sig hen til musikken og dansen. Min undervisningsstil er præget af min egen kæmpe passion for dansen og alt hvad den kan! Derfor går jeg op i, at alle går fra hver eneste af mine timer med et smil på læben, sved på panden og ny viden. Hos mig er ingen drømme eller ambitioner for store – så længe man er villig til at arbejde efter at opnå dem! Jeg mener, at det er fuldstændig essentielt at udvikles i et positivt, trygt og opbakkende miljø, hvorfor det relationelle aspekt på danseholdene, både danserne indbyrdes og til mig som træneren, ultimativt er en af topprioriteterne.

Min instruktør-tid startede i 2017 – og siden har jeg undervist alt fra forældre/barn dans 2-3 år til elite/konkurrence showdance. De seneste år har mit fokus været på talentudvikling indenfor softgenren, med alt hvad dette indebærer. I den forbindelse har jeg fundet min uundværlige ‘partner in crime’, som du nærmest til hver en tid ville kunne mig i selskab med – hvilket også er tilfældet i dansesalen. Vi har undervist sammen siden 2021, og siden hen vundet topplaceringer til samtlige af landets nationale konkurrencer, og ligger lige nu i toppen af årets ranglister, i både børn- og juniorrækken.

Jeg ELSKER at se og fejre mine elevers succeser og personlige såvel som dansemæssige udvikling – dét giver mig et smil på læben hver eneste dag, som jeg gør en dyd ud af at dele med omverdenen.

Jeg kan slet ikke vente med at se jer til en masse svedige timer i dansesalen!

Skriv dig op på venteliste Vi kontakter dig hvis der opstår flere pladser på holdet. For at få besked med det samme kan du skrive din mail herunder.