Hit Fit Dance
Om holdet
Velkommen til Hit Fit Dance – et energifyldt hold for kvinder, der ønsker at få pulsen op, forbrænde kalorier og danse til de største hits gennem tiderne. Uanset alder eller erfaring er der plads til alle på dette hold.
På Hit Fit Dance arbejder vi med lette og effektive koreografier i både højt og lavt tempo, som giver masser af bevægelse og god træning. Instruktøren guider trinene undervejs, så du føler dig tryg, inden vi danser igennem til musikken. Over tid lærer du flere koreografier, og du vil hurtigt få dine personlige favoritter.
Der er plads til alle kroppe og niveauer, og du tilpasser altid bevægelserne efter din egen formåen. Formålet er ikke, at vi danser ens, men at vi får en sjov, effektiv og energifyldt træning sammen. Du bestemmer selv tempoet, og du kan altid justere øvelserne, hvis du har skader eller skavanker.
Det vigtigste er bevægelsesglæde, fællesskab og en god træning, hvor humøret er højt fra start til slut. Tag gerne en veninde, mor, søster eller nabo med – det bliver hurtigt ugens bedste time!
Hit Fit Dance optræder som udgangspunkt ikke til julebal og afslutningsshow, men der er mulighed for at deltage, hvis en gruppe ønsker det. Uanset hvad er alle altid velkomne til at komme og opleve danseskolens store show og være en del af fællesskabet.
Datoer for opvisninger og ferier finder du i vores kalender.
Holdet instrueres af
Andre vigtige informationer

