Spring til indhold

Evita

13-17
Mandag , 19:00-20:00
Øvet / Meget øvet
Freja Nørgaard Jensen
Store Sal
3499,-

 

Obs! Det er stadig uvist, om al undervisning -herunder danseundervisning- fremover skal pålægges moms. Disse priser er derfor uden moms.

ASPIRANTHOLDET – KONKURRENCEHOLD MED MØDEPLIGT!

Som noget nyt så har vi lavet et øvet/ meget øvet konkurrencehold til dig, som gerne vil gå på et hold, hvor alle er ligeså dedikerede som dig og derfor har lyst til at gå på et hold med mødepligt. Læs mere om reglerne nederst på denne side.

Evita er et hold for alle dansere mellem 13-17 år, som har lyst til at være en del af et hold, og hvor vi sammen får skabt et fedt show! Vi vil have fokus på én koreografi med et bestemt tema, som vi til konkurrencerne skal udtrykke gennem vores dans og performance. Det hele understøttes desuden af musikken, kostumer, styling og evt. rekvisitter. Freja, som er instruktør på holdet brænder for musicals, og stilen vil bære præg af trin og musik fra nogle af de kendte musicals.

Eleven vil lære masser af teknik, arbejde på smidighed og styrke, samtidig med at vi har det super sjovt og hyggeligt – som jo er det allervigtigste! På dette hold lærer eleverne også ALT, hvad der er værd at vide om performance og udstråling og hvordan vi optræder foran et publikum. Der er desuden stort individuelt fokus på den enkelte elev, instruktøren sørger for at ALLE elever bliver udfordret på en god måde og bliver endnu dygtigere dansere i løbet af sæsonen.

Holdet deltager i nogle af Danmarks største konkurrencer:

  • Kaufmann Cup
  • DM i Showdance

Derudover opviser holdet til danseskolens julebal og afslutningsshow.

Forældreforventninger: Det kræver lidt ekstra af dig som forælder, når du melder dit barn til konkurrencedans. Et godt samarbejde mellem jer og instruktørerne er afgørende for en god sæson. I skal være indstillet på at indgå i kørselsordninger, hjælpe til med transport af f.eks. rekvisitter, samt opbakning til turneringer og opvisninger – dermed menes, at private aktiviteter planlægges udenom turneringer, opvisninger og træningslejre. Deltagelse i træningslejre er obligatorisk og en forudsætning for at gå på holdet! Tjek derfor datoer herunder INDEN du tilmelder dig. Kan man ikke deltage i træningslejre, så kan man desværre ikke gå på holdet. Dette er en holddans og hver enkelt dansers tilstedeværelse er vigtig – for hele holdet. Dette gælder også de ugentlige træninger. Tjek kalender med alle vigtige datoer lige HER. Kalenderen opdateres løbende, når arrangørerne melder datoer ud. Det forventes at eleverne deltager i konkurrencerne – hver gang.

Alle vores konkurrencehold har desuden 1 (uundværlig) holdleder (forælder), som står for indsamling af penge til kostumer, konkurrencegebyrer mm. Holdlederen hjælper med at samle holdet inden de skal på scenen til konkurrencerne. Alle forældre forventes at hjælpe til, hvor der er brug for det.

Extra udgifter som kommer i løbet af året:

  • Kostume og evt. rekvisitter: 800,-
  • 2 x træningslejr:
    – Nr. 1: Inkl. Forplejning og overnatning = 700,- Dato: 30/9-1/10 – 2023
    – Nr. 2: 5 timer uden forplejning = 350,- Dato: 14/1 – 2024
  • Konkurrence-Hygge Alle konkurrencehold samles til teambuilding, opvisning mm.: 125,- Dato: 3/12-2023
    (Begge træningslejre + Konkurrence-Hygge er obligatoriske og dermed en forudsætning for at gå på dette hold)
  • Deltagergebyr til konkurrencerne: ca. 110,- pr. gang

MØDEPLIGTSREGLER: Det betyder, at hvis du er småsyg/ skadet så møder du alligevel op og overværer træningen, så du ikke går glip af vigtig info. Du melder heller ikke afbud, fordi du har  fødselsdag eller er inviteret til klassefest/ andet. Større enkeltstående begivenheder kan der til nøds gives  fri til, men instruktøren skal informeres direkte om dette – og i god tid. Afbud gives ikke i en  facebookgruppe men direkte til instruktøren. Det er netop her, danserne lærer, hvad det betyder at være et hold. Det er nemlig sjældent dén, der ikke er med til træning, der lider nogen nød. Men det gør resten af  holdet. De mangler deres holdkammerat og skal bruge tid til næste træning på, at instruktøren skal gentage  dét, de lærte sidste gang.

Bliver man (meget) syg på dagen (høj feber/ opkast) skal instruktøren altså have besked i så god tid som  muligt inden undervisningsstart, da den planlagte undervisning måske ikke kan gennemføres, hvis alle ikke  er til stede. Der bliver ført fraværsregistrering til alle træninger, og man vil blive kaldt til samtale, hvis der er  grund til bekymring. Man kan blive udelukket fra konkurrence, hvis der er for meget fravær – eller blive sat  af holdet. I stedet vil man få tilbudt en plads på et andet hold uden mødepligt. Pengene for dette hold  refunderes ikke.

Tidspunkt

19:00-20:00

Stilarter

Konkurrencehold, Musical, Showdance

Instruktør

Niveau

Øvet / Meget øvet

Sal

Store Sal

Alder

13-17

Dag

Mandag

Holdets instruktør er:

Freja Nørgaard Jensen

INSTRUKTØR Mit navn er Freja, og jeg er 20 år gammel Jeg har i mine 11 år som aktiv danser bevæget mig rundt i mange forskellige stilarter som hip hop, contemporary og standard/latin, men det er i showdance, jeg primært har fået lov at udfolde mig som danser. Her har jeg både begået mig på…

Læs mere om Freja
Skriv dig op på venteliste Vi kontakter dig hvis der opstår flere pladser på holdet. For at få besked med det samme kan du skrive din mail herunder.