Spring til indhold

Disco Solo/Duo

9-17 år
Tirsdag, 17:25-18:15
Alle Niveauer
Instruktør: Luna Søby
Sal: Store Sal
Pris: 2.400 for hel sæson

Tilmelding åbner d. 13. juni

Disco er en stilart fyldt med energi og højt tempo. Og nej 😉 Disco er ikke undervisning i de (ellers virkelig seje) Travolta-moves fra Saturday Night Fever, som mange tror. Disco kan bedst beskrives som en gymnastisk danseform i super højt tempo. Du lærer en masse om springteknik samt smidighed. Denne dansestil er enormt populær hos unge piger.

Disco kræver både teknik, styrke, smidighed, høj kropskontrol og god kondition.  Og bare rolig – du vil lære det hele hos os! Det vigtigste er, at du har en kæmpe lyst til at lære en masse nye sjove trin og spring med vennerne.

På dette hold undervises både fælles ”over gulv” og teknik øvelser og så vil alle lære deres egen koreografi enten solo eller duo (to der danser danser sammen). Instruktøren hjælper alle individuelt. Der undervises på flere niveauer – både nybegynderen og den øvede danser.

Du skal vælge disco, hvis du drømmer om at lære seje splitspring, tricks og blive mega skarp og smidig i dine bevægelser. Vi anbefaler holdet til både nybegyndere men også vores konkurrencedansere, som ønsker at udvikle deres kompetencer og tage dansen til næste niveau.

Alle lektioner vil indeholde en grundig opvarmning, puls- og styrketræning, smidighedstræning og selvfølgelig alle de cool disco-serier. Glæd dig til mange sjove timer i selskab med dine veninder og søde og dygtige Luna, som selv har danset disco på eliteniveau i mange år. Hun glæder sig til at lære jer ALT om disco-dansens verden.

Til træning er det vigtigt, du har tøj på, som du kan bevæge dig frit i. De fleste danser i bare tæer, da det giver større frihed.

I denne første sæson med Disco, er der som udgangspunkt ikke mulighed for at stille op til konkurrencer. I stedet er der masser af fokus på din udvikling som danser – og du vil komme til at optræde til danseskolens julebal samt afslutningsshow. Herudover kommer der løbende forskellige muligheder for opvisning i Randers City.

Dag

Tidspunkt

Stilarter

Instruktør

Niveau

Alder

Sal

Instruktør: Luna Søby

For mig, er det super vigtigt, at alle har det sjovt, når de er til dans, men også at alle bliver set og hørt af deres danselærer. Jeg går også rigtig meget op i sammenhold. Det er endnu sjovere at være i danselokalet, hvis der grines en masse, og alle føler sig trygge ved hinanden.

Luna Søby, konkurrencedanser med 7 års erfaring indenfor disco og showdance
Skriv dig op på venteliste Vi kontakter dig hvis der opstår flere pladser på holdet. For at få besked med det samme kan du skrive din mail herunder.