Dette hold er for både helt nye dansere og børn, der allerede har lidt erfaring og ønsker at udvikle deres færdigheder på et let øvet niveau. Holdet er åbent for alle, uanset erfaring, og vi skaber et trygt og inkluderende miljø, hvor alle kan føle sig velkomne og godt tilpas i deres danserejse. Det kan også være et godt supplementshold til dig, der danser på fx Troublemakers eller Lil Divas og gerne vil danse endnu mere.
Holdet er uden konkurrencer og er i stedet skabt med fokus på danseglæde, kreativitet og udvikling gennem bevægelse. Vi arbejder med showdance og contemporary samt forskellige dansestilarter og teknikker, og bygger stille og roligt et repertoire af koreografier og trin op gennem sæsonen.
Der er fokus på kropsbevidsthed, rytme, koordination og performance, og vi arbejder med at styrke børnenes selvtillid, så de tør udtrykke sig og stråle på gulvet.
Vi lægger stor vægt på et positivt fællesskab, hvor der er plads til alle, og hvor børnene kan udvikle sig, skabe venskaber og have det sjovt sammen.
Glæd dig til at vise dine dansetalenter til danseskolens julebal og det store afslutningsshow i Arena Randers, hvor vi giver den fuld gas på scenen!
Der kan forekomme en mindre udgift til opvisningstøj (maks. 300 kr. pr. sæson), hvis en forælder frivilligt ønsker at stå for koordinering, indsamling og indkøb.