Vores Hit Fit Kids timer er fyldt med simple og børnevenlige danse, hvor eleverne blot følger instruktørens bevægelser. Der er kun en kort gennemgang af trinene, så aktivitetsniveauet er højt og børnene får virkelig rørt sig!
Man kan sammenligne det lidt med spillet alle kender ”Just Dance”.
I løbet af ugerne bliver der stille og roligt sat flere bevægelser på og der kommer nye danse til. Musikken vil være en masse skønne hits, som de kender fra hverdagen, krydret med lidt ældre sange, som har hittet hos børn i flere generationer.
Alle kan være med på en Hit Fit Kids time – uanset om du har danset før eller ej!
Fordelene ved Hit Fit Kids er, at børnene oplever en sund og super sjov måde at bevæge sig på. Deres kondition forbedres, samtidig med at de så småt begynder at opbygge muskler, stimulerer balancen, deres smidighed, koordination, kropsholdning og kropsbevidsthed. En ekstra bonus er, at børnenes hukommelse øges når de danser, samtidig med, at de opnår en bedre reaktionsevne.
Hit Fit Kids får også mulighed for at deltage i forskellige opvisninger i løbet af sæsonen. Både forskellige steder i Randers samt til danseskolens julebal og afslutningsshow.
“Jeg synes, det er virkelig sjovt at danse Hit Fit og Marie er bare den bedste danselærer. Jeg glæder mig altid til om mandagen, for man ved aldrig hvad Marie finder på, men det er altid noget sjovt”!
-Liva, elev på Hit Fit Kids